Menu

Autogen træning



Jeg benytter AT enten alene eller som supplement til andre terapiformer, idet evnen til at kunne slappe af og koble fra er noget, vi alle får det bedre af.
Læs nederst på siden for at erfare mere om AT.

Ved første konsultation, der i reglen varer 1 time, taler vi om årsagen til, at du vil lære autogen træning, og hvad du kan forvente at opnå ved at kunne AT, samt hvor meget du kan bruge det til.

Hvis dit behov blot er at lære afslapning, måske fordi du ikke har kunnet slappe af med andre metoder, vil det være muligt at deltage i en autogen træningsgruppe, hvor du både profiterer af andres erfaringer med AT og den lavere betaling.
Hvis du er indstillet på at bruge 10-15 minutter dagligt på at øve, kan du lære afspænding med AT hurtigt og uden problemer. Jo hyppigere du øver hjemme, jo hurtigere lærer du det.
På den måde får du færdigheden til at give dig selv et pusterum

Hvis du ikke øver så hyppigt, varer indlæringen blot længere, men slutresultatet er det samme.
Mennesker der forgæves har forsøgt anden afspændingsform kan med fordel begynde på AT.

Selv du kan lære det, bare du øver regelmæssigt. Kontakt mig for at erfare om AT er en mulighed for dig.

Prisen 800 kr. i timen. Betaling i kontanter, da jeg ikke har dankortterminal.

Autogen træning
Autogen træning er en afspændingsmetode, der egner sig til mennesker, der har svært ved at koble fra, men gerne vil kunne "tanke op", hvad enten de sidder hjemme, i toget eller i tandlægens venteværelse. Metoden er meget benyttet i udlandet, men herhjemme relativt ukendt.
Gennem at benytte Autogen Træning i hverdagen opnår man ligevægt mellem kroppens spændings- og afspændingstilstand og dermed større velbefindende og livskvalitet.
Mennesker, der forgæves har forsøgt andre afspændingsformer, har ofte stor glæde af at lære Autogen Træning, der er en afspændingsmetode, hvor man gennem en slags selvhypnose træner kroppen til at slappe af og den bevidste hjerne til at koble fra.
Den består af 6 grundtrin og en overbygning, der tilpasses den enkeltes problem. Hvert trin består af korte sætninger, som man gentager indvendigt et vist antal gange. Efterhånden bliver disse sætninger så selvfølgelige, at kroppen begynder at reagere på dem, kroppen lærer, og meget hurtigt bliver det nemmere at slappe af.
At lære AT er både forebyggende og helbredende, det er kun et spørgsmål om øvelse.
Målet med autogen træning er at blive i stand til at påvirke f. eks. sin stress, sin nervøsitet eller angst eller måske bare at kunne slappe af.

Børn fra skolealderen kan med stort udbytte lære autogen træning.